Da hun var 13 år, begyndte Marie Søndergaard at drikke, og derfra startede hendes årelange alkoholmisbrug, før hun som 22-årig blev ædru. Hun kæmper stadig med alkoholtrangen hver dag og oplever på egen krop, hvilke konsekvenser det kan have at starte med at drikke i en tidlig alder. Hun forstår dog godt frustrationen, som de 16- og 17-årige kan have over regeringens nye aftale om yderligere begrænsning for køb af alkohol.
Af Nanna Baunbæk
Det er sommer, og solen skinner.
Maries familie er nedenunder, der er familiefødselsdag. Selv sidder hun på sit værelse, hun magter ikke at gå ned.
Børnene i familien har været udenfor og kommer tilbage med øjne, der stråler. De fortæller, at de har gravet en skat op fra haven.
Fire tomme flasker vodka når børnene at finde, før forældrene får dem stoppet.
Marie kan høre hendes mor gå op ad trappen og åbne døren ind til værelset. Hun synes, at hun ser vred ud, men også meget bekymret.
“Hun spurgte hvad fanden det var for en vodkakirkegård, jeg havde lavet ude i skoven. Vi kan godt grine af det i dag. Men det var faktisk rigtig pinligt og ydmygende.”
Unge og fulde
Dagen efter fødselsdagen gik Marie og hendes mor ud i haven for at grave flere flasker op. Hun husker, at de gravede over 40 flasker af diverse former for spiritus op.
På trods af sin unge alder havde Maries misbrug stået på i lang tid. Hun tror, at der stadig ligger mindst 30 flasker.
“Fra første gang jeg fik lov at drikke to genstande, da jeg var 13 år, gik der ikke længe, før jeg blev afhængig. Jeg fik en anden indre ro, og jeg kunne bedre være i mine følelser.”
Marie er langtfra den eneste, der som 13-årig har smagt alkohol for første gang. Fire ud af ti elever i 7. klasse i Danmark har drukket alkohol mindst én gang.
Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse fra 2019 viser, at 92% af danske unge på 15 og 16 år har prøvet at drikke alkohol, hvorimod andelen blandt unge i andre europæiske lande ligger på kun 79%.
Vi drikker ikke kun tidligere i Danmark end i andre europæiske lande, men også en del mere. Samme undersøgelse viser, at 40% af de danske 15- og 16-årige havde været fulde indenfor de sidste 30 dage på tidspunktet for undersøgelsen.
Kun 13% af de jævnaldrende europæere kunne sige det samme.
“I Danmark er alkohol og ungdomsidentitet knyttet meget tæt sammen. Når man er barn, vil man på et tidspunkt begynde at identificere sig som ung, og så begynder man at gå til fester og drikke,“ siger professor Torsten Kolind, der forsker i unges alkoholkultur i Danmark og internationalt.
Han mener ikke, der kun er én forklaring på, hvorfor danske unge drikker tidligere end unge fra andre europæiske lande. Han peger dog på den alkoholkultur, vi har herhjemme, som en vigtig faktor:
“Modsat mange andre lande har vi i Danmark en kultur, hvor alkohol og fuldskab fylder i mange sammenhænge – også blandt voksne. Den kultur prøver de unge at tage del i.”
Har mor glemt, hvordan det er at være ung?
Da Marie er 17 år, sidder hun ved et bord og kigger ud ad vinduet. Det er vinter, og det gullige lys kommer ikke udefra, men fra lamperne rundt omkring i rummet. Der er plads til fire omkring bordet, men de sidder kun tre. Maries mor sidder til venstre for hende, og overfor dem sidder en mand fra kommunen. På bordet står en kande med kaffe og en skål med brunkager. Marie bryder sig ikke om brunkager, men hun kan trods alt bedre lide dem end samtalen, hun skal til at have.
“Jeg er bekymret for min datter. Den anden aften tog jeg hende i at sidde alene på sit værelse og drikke af en flaske vodka, “ starter Maries mor ud med at fortælle manden.
Det var faktisk snaps, tænker Marie, men det er ikke tidspunktet for den grad af detaljer. Det er ikke altid, at folk sætter lige meget pris på hendes sorte humor.
“Hun siger det bare skete den ene gang, men jeg har fundet flere flasker med spiritus under hendes seng.”
På det tidspunkt går Marie i 10. klasse, men hun har ikke været i skole i en uge. Hun drikker hver dag, i weekenderne til fester og i hverdagene alene. Men hun gør alt, hvad hun kan, for at hendes omgivelser ikke skal opdage det.
Hun ved godt, at hun har et problem, men det skal hun nok få løst en dag. Bare ikke lige nu, det er hun ikke klar til.
Manden kigger på Marie.
“Nå, mor har vist glemt, hvordan det var at være ung?” smiler han og ler.
Marie kan mærke sin mor stivne. Selv ånder hun lettet op. Det lyder ikke til, at manden fra kommunen ser alvoren og dermed vil fratage hende det, der holder hende i live. En konstant – og meget høj – promille.
Da hun var barn, måtte Marie Søndergaard være kreativ for at finde steder at skjule sine tomme flaske med spiritus. Video af Nanna Baunbæk.
Alkohol er et vidunder-stof
Årene går, og da Marie går på den gymnasiale uddannelse hf, er hun så afhængig af alkohol, at hun sætter en alarm til klokken fem hver morgen, så hun kan nå at drikke, inden hun skal i skole. Efter flere års misbrug begynder de tomme flasker at blive mange. Marie gør stadig alt, hvad hun kan for at gemme flaskerne rundt omkring derhjemme i huset og på deres grund.
Marie har lært, at alkohol kan bruges i alle sammenhænge. Det er derfor centerleder for behandlingsstedet Udveje, John Kastrup, blandt andet kalder alkohol for en form for ‘vidunder-stof’:
“Alkohol er et stof med både ‘uppere’, som man kan feste på, og ‘downere’, som man kan slappe af med. Hvis man først lærer at bruge alkohol, kan det bruges i mange sammenhænge. Så bliver det svært at slippe af med.”
Nogle gange udtrykker Maries venner bekymring, men hun er blevet ekspert i at lyve. Når de fleste omkring hende også drikker til langt ud på natten, hvorfor skulle hun så vække særlig mistanke?
“Den alkoholkultur vi har i Danmark, har været rigtig god for mit misbrug,” siger Marie og laver citationstegn omkring ‘god’.
“Men nu er det dén kultur, der spænder ben for mig. Jeg har nogle rigtig gode venner, men jeg siger nej til mange sociale ting med dem, for man kan nærmest ikke lave noget uden alkohol er involveret. Nogle undlader også at invitere mig til ting, så jeg ikke skal blive fristet. Jeg ved, at det kommer fra et godt sted, men jeg kan godt blive lidt såret alligevel.”
Fra intensiv til psykiatrisk afdeling
Marie ender med at være 19 år, da hun får at vide, at hun har været i livsfare.
Lægerne fortæller hende, at hun har gået halvandet døgn med multiorgansvigt. De troede, at hun var gravid, for de kunne ikke forstå, at smerterne var grundet hendes alkoholmisbrug. Så store indre skader ser de normalt kun ved mennesker, der har haft alkoholproblemer i mange år. Men når man er på antabus og alligevel drikker i store mængder, kan organerne ikke følge med.
De fortæller hende, at hun har været bevidstløs og derefter i flere dages psykotisk tilstand, fordi affaldsstofferne fra alkoholen gik op i hjernen.
Og de fortæller hende hver dag, flere gange om dagen, at hun kan dø, hvis hun drikker igen. At hun er heldig stadig at være her.
Da hun endelig kommer hjem fra hospitalet, får hun et angsttanfald, falder om på gulvet og brækker sit kraveben. Hun skal være sengeliggende i 14 dage og må ikke tage smertestillende, for hendes organer er rigeligt på overarbejde i forvejen.
Men hun har meget ondt, og alt i og omkring hende føles uoverskueligt. Uden hendes forældre opdager det, tager hun deres bil og kører med sit brækkede kraveben til den nærmeste butik for at købe en flaske spiritus.
Herfra ryger hun ind og ud af den psykiatriske akutmodtagelse.
Regeringens nye plan
I dag må unge på 16 og 17 år gå i supermarkedet og købe drikkevarer med en alkoholprocent på op til 16,5%. Det er bl.a. øl, cider og Breezers, men det er også stærkere drikkevarer som vin og shots.
Med den nye forebyggelsesplan som regeringen har forelagt, vil det ikke længere være tilladt for de 16- og 17-årige at købe sidstnævnte, da grænsen rykkes til kun 6%.
“Jeg havde været rasende, hvis jeg havde været ung nu,” siger Marie med et smil.
“Men jeg ved godt, at det også er sådan nogle som mig, man laver aftalen for. Så på en måde er det mig, der ødelægger det for alle de andre.”
Set fra et sundhedsfagligt perspektiv burde det dog ikke være lovligt for børn at drikke, mener souschef for KABS-behandlingscenter Anne Hyldekvist.
“Jo tidligere unge drikker, jo større er risikoen for at de ender med at have alkoholproblemer senere i livet,” siger Anne Hyldekvist og tilføjer: “Hvis alkohol blev introduceret på ny i dag, ville det sandsynligvis ikke blive tilladt.”
Marie har i dag været ædru i et halvt år. Hun går jævnligt til møder i foreningen for Anonyme Alkoholikere, og har fået tatoveret deres logo på sin arm.
Hun tror ikke, at regeringens nye aftale vil gøre nogen forskel i praksis, for hvis man vil have fat i alkohol, om man er 16 eller ti år, skal man nok få det. Dog tror hun, at signalet er vigtigt at få viderekommunikeret:
“Hvis min mor eller jeg selv havde vidst, hvordan de næste mange år af mit liv blev, tror jeg vi havde tænkt os om en ekstra gang, før jeg fik lov til at drikke alkohol. Jeg vidste jo godt det var et problem, da jeg begyndte at drikke alene, men jeg var ikke gammel nok til at tænke rationelt over det.”